Skal du opleve Matador på Bakken?

Har du altid drømt om, at opleve byen som Matador foregår i? Nu har du muligheden! Kom på Bakken og oplev en vaskeægte Matador-stemning. Det har byggeriet af byen Korsbæk på Bakken gjort muligt og der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en helt unik oplevelse, der aldrig før er set magen til i Danmark. Korsbæk på Bakken (eller Matador på Bakken som mange kalder den populære attraktion) er et tematiseret område, hvor der absolut intet er overladt til tilfældighederne.

Der ligger rigtig mange års forberedelser forud for opførelsen og åbningen af den gamle Matador-by, hvorfor du også kan være helt sikker på, at alt lige fra lysestager og tallerkner, til beklædning og interiør er helt og aldeles tro mod serien samt den periode, hvor Matador foregik; Danmark i 1920'erne og 1930'erne. Det betyder også, at du ikke skal tvivle på, hvorvidt det bliver en formidabel oplevelse eller ej, for det bliver - uden tvivl - en oplevelse, som du sent kommer til at glemme og dertil er det noget for både børn og voksne.

Ikke nok med, at du får muligheden for at gå en dejlig tur i den pragtfulde Matador-by, så får du også mulighed for at få en kulinarisk oplevelse på én af de mange restauranter samt få stillet shopping-lysten i en eller flere af specialbutikkerne - begge attraktioner tilbyder selvfølgelig gæsterne en helt særlig oplevelse. I Korsbæk finder du blandt andet følgende butikker og restauranter:

  • Katrines Gaard - oplev det blå landkøkken
  • N. P. Nielsen Cykler - lej en cykel og kør en tur i skoven
  • Postgaarden - den mondæne restauration
  • Jernbane Restauranten
  • Hos Varnæs - så bliver det ikke finere
  • Skjerns Magasin - bag facaden gemmer sig en skøn beværtning
  • Helge Hansen - Kolonial, Vin og Delikatesser
  • Andelsbageriet - linser, brød og andet bagværk
  • Barber & Frisør H. Nicolaisen - barbering som i gamle dage
  • Slagter Gaarden - håndfrikadeller, smørrebrød og picnickurve
  • Lauras Køkken - mød Laura i hendes køkken


Mød Kvik, Maude og måske endda bankdirektøren!

Går du en tur gennem Korsbæk på Bakken, så får du mulighed for at møde både Kvik, der er den lille gårdhund, som er med i TV-serien. Vælger du også at besøge Hos Varnæs, så vil du helt sikkert støde på Maude, mens du også kan være heldig at selveste bankdirektøren kigger forbi! Der er tale om en helhedsoplevelse, hvor dygtige skuespillere hver dag spiller de roller, som er kendt for serien, mens du også kan være heldig at ramme et af de events, der bliver afholdt, som skal afspejle kulturoplevelser og fritidsaktiviteter, der var almindelige i 1920'erne og 1930'erne her i Danmark. Hvis du besøger Korsbæk på Bakken (Matador på Bakken), så vil du med garanti få stimuleret alle sanser, mens du vil føle, at du er blevet suget tilbage i tiden.

Der er blevet kræset for selv den mindste detalje, og derfor får du og familien også en helt unik oplevelse, hvor mad, butikker og omgivelser går op i en højere enhed.